BYGNINGSKONSULENT I RIBE STIFT - I PERIODEN 2027 – 2030

Ribe Stiftsadministration søger en bygningskonsulent for perioden 2027-2030. Er du en erfaren arkitekt med indsigt i folkekirkens unikke bygningsmasse?

BYGNINGSKONSULENT I RIBE STIFT - I PERIODEN 2027 – 2030

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Ribe Stiftsadministration søger pr. 1. januar 2027 en bygningskonsulent, der har forståelse for de mange facetter, der er i folkekirkens bygningsmasse.

Ansættelsen er tidsbegrænset for en periode på 3 år. Der er tale om en bibeskæftigelse, og arbejdstiden følger af de opgaver, der bliver tildelt. Ansættelsen ophører med udgangen af 2030 med mulighed for forlængelse.

Profil

Bygningskonsulenten skal være uddannet arkitekt MAA eller have en tilsvarende godkendt udenlandsk eksamen. Stillingen virker som rådgiver for de kirkelige myndigheder efter reglerne i:

  • Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 955 af 6. oktober 2009 om folkekirkens konsulenter,

  • Kirkeministeriets cirkulære nr. 9779 af 6. oktober 2009 om fællesinstruks for folkekirkens konsulenter

  • Vejledning nr. 9789 af 6. oktober 2009 om folkekirkens konsulenter

Opgaver

Opgaverne indebærer dels råd og vejledning til menighedsråd, provstiudvalg og stift. Derudover skal bygningskonsulenten efter anmodning afgive erklæring i sager, der vedrører bygningskonsulentens fagområde:

  • præsteembedernes tjenesteboliger og landbrugsbygninger m.v.

  • ombygning og nedrivning af bygninger

  • opførelse af nye bygninger

  • køb, leje eller salg af bygninger og byggegrunde

Bygningskonsulenten deltager desuden ved vurdering af præsteboliger med henblik på fastsættelse af boligbidrag.

Derudover skal bygningskonsulenten også deltage ved de årlige bygningssyn på stiftets administrationsbygning samt biskoppens embedsbolig.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at bygningskonsulenten ikke må påtage sig projekteringsopgaver for menighedsråd indenfor Ribe Stift, med mindre stiftet undtagelsesvis godkender det.

Sundheds- og Kirkeministeriet har i oktober 2026 fremsat høring om ændring af bekendtgørelsen, cirkulæret og vejledningen om folkekirkens konsulenter. Det forventes, at ændringen træder i kraft pr. 1. januar 2027. Formålet med ændringerne er at sikre, at folkekirkens konsulenter fremover også skal inddrage relevante miljø- og klimamæssige hensyn, hensyn til bæredygtighed og biodiversitet i deres rådgivning.

Der indføres således bestemmelse om, at folkekirkens konsulenter skal rådgive om relevante miljø- og klimavenlige samt bæredygtige løsninger, når de rådgiver de kirkelige myndigheder samt afgiver erklæringer.

Konsulenternes honorar 1. januar 2026:
  • Rådgivningssager udgør 1.236,00 kr. pr. time i henhold til,
    § 8 i cirkulære nr. 9779 af 6. oktober 2009 om fællesinstruks for folkekirkens konsulenter

  • Erklæringssager 1.854,00 kr. pr. erklæring i henhold til,
    § 7, stk. 1, i cirkulære nr. 9779 af 6. oktober 2009 om fællesinstruks for folkekirkens konsulenter

Honoraret tillægges feriegodtgørelse på 12,5%, mens der ikke skal tillægges moms.

Satserne reguleres årligt pr. 1. januar.

Ansøgning med CV sendes til Ribe Stiftsadministration: kmrib@km.dk.

Mærk ansøgningen med ”bygningskonsulent”.

Spørgsmål vedrørende stillingen kan stilles til kontorchef Elisabeth Aggerbeck på mail kmrib@km.dk eller tlf. 23 26 33 80.

Ansøgningsfristen udløber fredag den 20. november 2026.

Samtaler forventes i uge 48, 2026.

Kørekort:

B Almindelig bil.

Egen bil:

Det forventes, at bygningskonsulenten er villig til at benytte egen bil i jobbet.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 20.11.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.1.2027
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (1–10 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn Ribe Stiftsadministration
Location Icon
Adresse 6760 Ribe
Calendar Icon
Kontaktperson Elisabeth Aggerbeck
Email Icon
Email eltag@km.dk
phone Icon
Telefon 75421800
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

6760 Ribe

Se større kort