15. april 2026

|

Pressemeddelelse

FLAMENCO-RYTMER FRA SYDSPANIEN MØDER MARSKENS TONER

FLAMENCO-RYTMER FRA SYDSPANIEN MØDER MARSKENS TONER Kontoret for mindretalsmusik i Tønder fejrer mindretallenes kulturer og musik over tre dage i april. Programmet byder på koncerter, dans, debatter og særlige musikalske samarbejder. Fra 23. til 25. april 2026 kan man overalt i Tønder høre tonerne af flamenco-musik. Her møder mindretalsmusikken fra Sydspanien den nordiske kortradition og dansk folkemusik. Det er Tønder Festivals nyoprettede europæiske kontor for mindretalsmusik, der står bag arrangementet. Der er fri entré til alle arrangementerne.

FLAMENCO-RYTMER FRA SYDSPANIEN MØDER MARSKENS TONER
Af: Tønder Festival | Foto: Tønder Festival/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Den 23. april er der debat på Hagge’s om mindretal i Europa med professor i historie Jørgen Kühl. Debatten er ikke blevet mindre aktuel i lyset af det nyligt afholdte valg i Ungarn, hvor en række mindretal har været på dagsordenen. Men debatten kommer også til at handle om mindretal i Europa generelt, deres kulturer og særlige musiktraditioner.

Hen over de tre dage vil der være optrædener i bl.a. Tønder Kristkirke, på Tønder Kulturskole, på Torvet i Tønder samt en række skolekoncerter med flamenco-musikere fra det sydlige Spanien. Dagene sluttes af med en uropførelse af værket ‘Anten int Water’, som er skabt af den danske komponist Bo Gunge med udgangspunkt i et frisisk værk.

Arrangementet er nummer to i rækken af aktiviteter, som afholdes for midler fra den bevilling fra Kulturministeriet, som Tønder Festival Fond fik til formålet i 2025. Første arrangement var en særlig koncert på Tønder Festival 2025, hvor fem kunstnere fra hele verden optrådte med sange på hver deres minoritetssprog - en begivenhed, der gentages på årets festival.

Event Information