19. juni 2026

|

Pressemeddelelse

Tre lokale foreninger modtager fondsmidler

Tre lokale foreninger har modtaget i alt 37.000 kr., som de kan bruge til initiativer og aktiviteter til glæde for lokalsamfundene. Pengene er uddelt af Fonden for Andelskasserne i område Syd.

Tre lokale foreninger modtager fondsmidler
Af: Danske Andelskassers Bank A/S | Foto: Danske Andelskassers Bank A/S/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Danmark er fyldt med energiske ildsjæle. Men selv den stærkeste virketrang kan bremses, hvis der ikke er økonomi til at føre de gode idéer ud i livet. Fonden for Andelskasserne i område Syd har netop til formål at støtte initiativer og aktiviteter, der vil gøre en synlig forskel i lokalsamfundene og har derfor givet en økonomisk hjælpende hånd til tre foreninger og initiativer i lokalområdet.

  • Hjortlund Beboerforening modtager 7.000 kr.
  • FDF Gredstedbro modtager 10.000 kr.
  • Vilslev og Omegns Seniorklub modtager 20.000 kr.

Det glæder Claus Brink, som er bestyrelsesmedlem i Fonden for Andelskasserne i område Syd, at fonden kan være med til at sprede glæde og udvikling i lokalsamfundene.

Jeg er sammen med resten af bestyrelsen i Fonden for Andelskasserne i område Syd fokuseret på, at fondens midler bidrager til at støtte op om lokale projekter og de lokale ildsjæle, som står bag. Og det glæder mig, at vi kan være med til at give noget tilbage til de områder, hvor Andelskassens kunder lever og er aktive siger Claus Brink

For at komme i betragtning til fondens midler skal aktiviteterne finde sted i fondens område og fremme udviklingen af sociale, kulturelle og kreative fællesskaber. Vigtigt, fordi fællesskaberne bringer mennesker sammen og er til glæde for en bred kreds af lokale borgere.

På Andelskassens hjemmeside andelskassen.dk/om-banken/organisation-og-ledelse/fonde/fonden-for-andelskasserne-i-omraade-syd/ kan man holde sig orienteret om ansøgningsfristen for næste uddeling af støttemidler. Her finder man også ansøgningsskema og yderligere information om, hvilke betingelser ansøgningerne skal opfylde.

Nøgleord
Foreninger & frivillighedFinansKultur
Event Information